Fishnet activities

Samfund og Forskning ­- FISHNET fællesmøde på Tune Kursuscenter d. 22-23 maj 2007

Indhold

• Forskning er ’hot’ – rapport fra første dag med tværfagligt tema
• Program med referencer og links til de fleste af præsentationerne
• Deltagerliste

Forskning er ’hot’

Politikere, erhvervsliv og avislæsere efterspørger forskning som aldrig før. Også på havforskningsområdet er der øget efterspørgsel. Det var det positive budskab som trådte frem da der blev diskuteret ’samfund og forskning’ første dag på det 4. FISHNET fællesmøde. Men også udfordringer som stækket forskningsfrihed, tvivlsom forskningsevaluering og plagiering, var på programmet.

Årets tema havde baggrund i de store ændringer som sker i universitetsverdenen i disse år. I sin introduktion til dagen remsede Henrik Gislason en mængde aktuelle ting op: fusioner, globaliseringsmidler, akkreditering, fra ’fra forskning til faktura’ til ’fra professor til profit’, erhvervs-sponsering af videnskabelige møder og forskning, forholdet til medierne, forskningsevaluering og som noget at det seneste Helge Sanders forslag om udenlandske universiteter i Danmark. Hvad betyder disse ting for forskeren og forskningen?

Mere tydelig og direkte samfundsinteresse for forskning

”Vi skal huske at det er en succeshistorie når der i øjeblikket er så stor en interesse for forskning fra samfundets side” sagde Søren Barlebo Rasmussen. Det er blevet dyrt at lave forskning, så vi er afhængige af økonomien og dermed også af politiske og erhvervsmæssige interesser. Vi kan ikke lukke øjnene for at der er andre interesser i forskningen end forskernes egne interesser i nye erkendelser. Det kræver at forskerne er opmærksomme på at kompetencer vedrørende samarbejde, projektledelse, netværk og formidling er nødvendige. Det er ikke sådan at alle skal kunne det samme, men man kan tænke i porteføljer af kompetencer, så grupper af folk som tilsammen har de nødvendige kompetencer kan sammensættes. Organisering og ledelse er også blevet mere vigtigt, men skal fungere på en sådan måde at de vigtige beslutninger tages blandt forskerne. Man kan med fordel organisere sig med ’front-office’ som tager sig af de administrative ting og håndterer ’de hurtige’ krav fra omverdenen og ’back-office’ som forsker og fastholder de oprindelige dyder så der er plads til det langsigtede. Det kræver dog at forskerne er villige til at holde nogle møder med ’front-office’ funktionen så der kan koordineres – og måske, at der er nogle institutledere som ser i øjnene at de er ledere.

Kvalitetsmåling af opportunistisk forskning?

Tom Fenchel var mindre positiv mht. ændringerne i forskningslandskabet, han erkendte at der er brug for visse elementer af ledelse, men så den stigende administration og indtoget af ’management kulturen’ som symptomer på at universitetsverdenen bevæger sig væk fra gamle dyder. Den nye universitetslov er egnet til at stække forskningsfriheden og konkurrence om midlerne skaber opportunistisk forskning. Hvis man skal begrænse skaderne af de seneste tiltag, skal man i hvert fald af med kontraktpolitikken.

Elisabeth Vestergaard supplerede vedrørende den nye universitetslov og introducerede de indikatorer for forskningskvalitet og relevans som Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler. Der er fire kvalitets indikatorer: Publicering (’impact’), citationer, eksterne forskningsbevillinger/-indtægter, og formaliseret internationalt forskningssamarbejde, og to relevans indikatorer: for erhverv og for det øvrige samfund. Et generelt problem for disse værktøjer er at de er baseret på historiske data og ikke er gode til at beskrive nye forskningsområder. Et oplagt problem med antallet af citationer som kriterie, er at en citering lige så godt kan skyldes at der bliver taget afstand til artiklen af andre forfattere end at den bliver nævnt for sine videnskabelige kvaliteter. Publicerings-målet kan kritiseres ud fra en matematisk vinkel. Sune Lehman præsenterede en statistisk analyse af publikations-indikatoren (publiceret i Nature), som bl.a. viste at forskerens forbogstav er lige så godt et kriterium som antallet af artikler, når man vil forudsige hvor meget hver enkelt forsker citeres.

Inflation i plagiering?

Kriterier er i det hele taget problematiske, således også når det gælder plagiat. Anders Smith viste eksempler på definitioner på plagiat som viser hvor svært det er at definere hvor grænsen går. Lige som man mener at der er trøst at hente i formuleringen: ”Bagatelgrænsen går i hvert fald ved brug af enkelte ord fra en tekst. Disse må altid frit gengives uden kreditering”, ja så må man konstatere at man ikke engang her er på sikker grund, idet: ”Using even a single word without acknowledgement can be ”apt phrase” plagiarism, if the word was coined by the source from which it is taken”![1].  Med internet adgang er plagiering muligvis blevet et stort problem på uddannelsesinstitutionerne, der er dog relativt få sager på universiteterne om plagiering. Anders Smith anbefaler derfor at man som udgangspunkt bevarer det rette perspektiv på problemets omfang og undgår mistænkeliggørelse, og så kan man rent konkret tale med de studerende, udarbejde materiale om god skik, stille originale opgaver evt. med krav til kilder og bede om opgaver på dansk.

Forskeren som rådgiver

Poul Dejnbol fra EU-kommissionen gav en oversigt over fiskeriforvaltningen og den forskningsbaserede rådgivning de sidste 100 år, som er foregået i samspil mellem forskning og samfund, men ofte præget af at samfundet haltede bagefter forskningen. I dag er der problemer med at kompetencegrænserne ikke er på plads. Biologer bliver spurgt om samfundsvidenskabelige problemstillinger, skal levere data som det ikke er muligt at levere, og skal i øvrigt tage ansvaret for de usikkerheder som nødvendigvis må være knyttet til data. Men selvom rådgivningsarbejdet kan beskrives som lavt meriterende og stressende, og ofte udføres indenfor rammer som ikke er lige klare, er det et spændende arbejde, hvor der er mulighed for at præge verden, og der er stort fokus og efterspørgsel på området.

Begejstring smitter

Tine Kjær Hassager introducerede formidlingstemaet med tre gode grunde til formidling: For det første, den brede offentligheds forståelse som er basis for accepten af at der bruges offentlige midler på forskning. For det andet, udnyttelsen af forskningsresultaterne, og for det tredje, at begejstring smitter og inspirerer til videre udvikling.

Daniel Bergsagel gav gode råd om hvordan man får sin forskning i avisen. Videnskabssiderne i Politiken er meget læste, og der er plads til både nye, gamle og spøjse historier, hvis man forstår at levere dem til journalisten på den rigtige måde. Pressemeddelelser er ikke nødvendigvis vejen frem, det er langt bedre at etablere et samarbejde med en journalist som har erfaring for at man leverer nogle gode historier. Timer man det rigtigt, kan man komme på forsiden. Gode billeder er af stor betydning for at artiklen bliver trykt. Der mangler rigtig ofte billeder, det var bl.a. et problem når der skulle skrives om Galathea. Endelig er det en fordel hvis man kan formidle sin egen entusiasme. Det er nemlig en drøm for andre mennesker at have et arbejde man er grebet af!

Anja Philip afsluttede dagens program med demonstrationer af god og dårlig videnskabsformidling på TV. Der var masser af gode råd. Som forsker skal man forhåbentligt sjældent formidle noget man ikke selv forstår, men til gengæld kan man nok godt bruge en prøvekanin som ikke er forsker når man vil afprøve sin formidling. Anja Philip havde flere gange stødt på forskere som efter hendes formidling af deres projekter havde sagt at deres kæreste nu forstod hvad de lavede, så måske er der en velegnet kanin i nærheden. Foredraget illustrerede hvad der kan opnås når der bliver arbejdet seriøst og grundigt med formidling.  

Program med referencer og links til de fleste af præsentationerne  

Tirsdag D. 22/5-07

Onsdag d. 23/5-07

Deltagerliste